Bogen “På sprængfarlig mission” består af et antal personlige skildringer af oplevelser med mine- og ammunitionsrydning i tidligere og nuværende krigszoner. Derudover er bogen forsynet med et forord og et fyldigt indledende kapitel.

Bogen er rigt illustreret – fortrinsvis med billeder, der tilhører de medvirkende personer.

Idéen til bogen udsprang af samtaler med ansatte i Forsvaret. Heraf fremgik, at mine- og ammunitionsrydning er en relativt underbelyst del af Forsvarets indsats. Der findes meget lidt alment tilgængelig litteratur om emnet. Måske fordi det jo ikke er ingeniørtropper og minedykkere, der står længst fremme ved fronten, når der er militære konflikter.

Men rydning af miner og bomber er ikke desto mindre et uhyre vigtigt element i krigsførelse. Udlagte miner medfører forsinkelser både til lands og til havs, og det er afgørende at have mineryddere, der effektivt kan fjerne minerne igen og dermed muliggøre videre fremrykning. Samtidig er det selvfølgelig af kolossal betydning, at minerydderne forebygger personskade og tab af materiel.

En særlig rolle spiller mine- og ammunitionsrydningen efter ophøret af den militære konflikt. I modsætning til geværer og kanoner, der pakkes ned, når kamphandlingerne indstilles, bliver en mine nemlig ved med at ligge på lur, indtil den bliver fundet og uskadeliggjort. Konsekvensen er ofte blodig. På landjorden er der i gennemsnit kun en time imellem, at en menneske et sted i verden lemlæstes eller dør pga. en landmine. Dette har heldigvis international bevågenhed, og Danmark er et af de lande, der flittigt har udsendt eksperter i minerydning til forskellige konfliktområder for at gøre terrænet sikrere at færdes i for indbyggerne.

Til søs er der ligeledes problemer med gamle miner. Danmarks farvande er forholdsvis lavvandede, og derfor var det attraktivt at udlægge miner her under Første og Anden Verdenskrig. Det giver arbejde til nutidens minedykkere, som mange gange om året bevæger sig ned på havbunden for at klargøre bortsprængninger af gamle rustne søminer. Søminer er blandt de kraftigste våben, der findes – nogle af dem har op til 300 kilo sprængstof i sig -, så de skal håndteres med fornuft.

Oftest går det godt. Men selv de skrappeste danske mineryddere har oplevet, at en opgave har udviklet sig i en mere dramatisk retning end forventet. Flere af disse oplevelser er omtalt i “På sprængfarlig mission”, som giver et enestående indblik i, hvordan mineryddere tænker og bærer sig ad, når de skal løse potentielt eksplosive opgaver i vand og på land.